Igen i år bruger CSR Forum sommerferien til at gå i praktik i den virkelige verden!

I sommeren 2016 tibragte CSR Forum 45 dage i foreningspraktik hos Ishøj Boldklub (I dag Ishøj IF). Læringsmålene var klare; “CSR Forum skulle tilbage til rødderne igen, og på ny lære at være en forening for medlemmerne!

Læringen fra tiden i Ishøj var givende for begge parter. I dag danner boldklubbens syn på fx medlemmer og frivillige og tilgang til værdiskabelse, ledelse og organisering m.m., inspirations- og erfaringsgrundlaget for den daglige drift af CSR Forum.

I 2017 indtager vi CBS

I hele juli måned vil sekretariatet således være at finde på CBS på Porcelænshaven blandt studerende og forskere og spændende Summer Schools. Hver tirsdag og torsdag vil du i hele perioden – trods vores praktikophold – fortsat kunne træffe teamet bag driften i tidsrummet fra kl. 11.00-15.00.

Læringsmålene for sommerens praktik integrerer flere fokusområder. Og samlet set skulle output gerne være en lang række indsigter i livet som forsker, institutleder, forkvinde i en studenterorganisation, som studerende etc.

Årets sommerpraktik vejledes af frivillige CSR Forum medlemmer på hhv. forskergangene på CBS og fra vores lillesøster forening oikos Copenhagen

Vi glæder os til at kunne rapportere mere og dybere på vores indsigter og erfaringer indhentet i praktikforløbet i løbet af august, hvor vi igen vender hjem.

 

Skriv til os her hvis du kommer forbi CBS mens vi er i praktik. På den måde kan vi sørge for at planlægge så du ikke går forgæves!

 

 

Skriv et svar