CSR Forum styrker brobygningen til morgendagens ledere

Som en udvidelse af projektet under titlen “Connecting Today with Tomorrow”,  lanceret i marts 2017, i samarbejde med flere aktører på Copenhagen Business School (CBS), med fokus på at bygge bro mellem studerende og firmaer, vil CSR Forum i 2018 styrke brobygningen. Læs blogindlæg om projektet her

I forbindelse med mit eget kandidat speciale på CBS, vil vi prøve at bruge CSR Forum som brobygger mellem studerende der står over for at skulle skrive deres afsluttende projekt og firmaer/organisationer som er interesserede i et samarbejde. Da det ofte kan være svært for studerende at finde emne og samarbejdspartnere mener vi, at CSR Forum har et stort potentiale i at skabe forbindelser der kan være til fordel for alle parter.

Studerende kan opnå adgang til fornøden data så de kan skrive et interessant og brugbart speciale, alt imens organisationerne får en mulighed for at bruge studerende, deres tid og evner til at opnå nye indsigter. Indsigter som organisationerne ikke selv har mulighed for at opnå på grund af for eksempel tidskrav eller det at objektivt kunne betragte arbejdsgange, strategi eller kulturer.

Andre fordele for organisationerne ligger for eksempel i mulighederne for rekruttering af nyligt uddannede eksperter på det meget specifikke område som projektet har omhandlet. Det kan ses som en slags gratis prøveperiode der ”kun” koster i forhold til interviews af ansatte adgang til data.

For at afprøve ideen vil vi prøve at kontakte udvalgte personer med et forhold til CSR Forum med udgangspunkt i et speciale som skal udarbejdes henover det næste halve år. Vi håber at der er interesse i projektet fra alle sider, da håbet er at kunne skalere i fremtiden, så studerende i fremtiden kan blive endnu skarpere på ”den virkelige verden” og hvad den rent faktisk har brug for.

Du vil løbende blive opdateret på progressionen i hhv. brobygningen og i specialeskrivningen her på bloggen.

Skrevet af Christoffer Smed Karlog

 

Skriv et svar