SDG Leadership – Tænke tanken Mandag Morgen og CSR Forum lancerer partnerskab

SDG Leadership lancerer fire verdensmålsnetværk Mandag Morgen og CSR Forum har indgået partnerskabet ’SDG Leadership’ der skal styrke virksomhedernes arbejde med FN’s 17 verdensmål.

Nu er parterne klar med fire netværk, der skal skabe øget vidensdeling og tilbyde konkrete metoder og værktøjer til de virksomheder og organisationer som vil udnytte potentialet i verdensmålene.

Mange danske virksomheder og organisationer er allerede i fuld gang med at udforske eksport-, innovations- og investeringspotentialerne i FN’s verdensmål. Men selvom mange allerede arbejder aktivt med verdensmålene, oplever flere virksomheder og organisationer også udfordringer – særligt, når det handler om at omsætte målene til konkret handling.

Derfor indgik Mandag Morgen og CSR Forum i september 2018 et samarbejde om projektet, SDG Leadership, der tilbyder en fælles platform for virksomheder og organisationer, der gerne vil gøre verdensmålene til en mere integreret del af deres DNA.

En væsentlig del af SDG Leadership-projektet er etableringen af fire netværk, som lanceres i dag. Formålet med netværkene er at skabe øget vidensdeling på tværs af organisationer og brancher og tilbyde konkrete metoder og værktøjer til de virksomheder og organisationer som vil udnytte potentialet i verdensmålene. Temaerne for de fire netværk er ’Ledelse’, ’Innovation’, ’Rapportering’ og ’Kommune’.

”I Mandag Morgen har vi flerårig erfaring med at samle aktører på tværs af brancher og sektorer i faglige netværk med henblik på at dele indsigter og udvikle nye ideer og løsninger. Vi er overbeviste om, at temaerne i de fire netværk matcher de behov, som virksomhederne og organisationerne efterspørger. Ledelse og innovation, fordi det utvetydigt er to nøgleord i den bæredygtige omstilling. Rapportering, fordi verdensmålene kan bringe CSR-rapporten fra en omkostning til en investering. Og et særligt kommunenetværk, fordi undersøgelser viser, at mange danske kommuner har svært ved at omsætte verdensmålene til konkrete planer” udtaler Andreas Hjorth Frederiksen, projektdirektør i Tænketanken Mandag Morgen.

Mandag Morgen og CSR Forum har forud for tilrettelæggelsen af de fire netværk etableret et ekspertpanel med førende forskere og praktikere, som har bidraget til den faglige udvikling af netværkene. Ekspertpanelet, der består af folk som Steen Hildebrandt, adjungeret professor ved Aarhus Universitet, Camilla Brückner, direktør for UNDP’s nordiske kontor og Carina Christine Skovmøller, PhD, Head of Sustainability, VELUX Group & External Lecturer CBS, Phd., vil bidrage løbende til netværkene med oplæg, nye forskningsresultater og konkrete metoder og redskaber, der kan hjælpe virksomheder og organisationer til at arbejde aktivt med verdensmålene.

”I Danmark har vi en række stærke faglige kapaciteter på det her felt – vi er så heldige, at nogle af de bedste er med i SDG Leadership’s ekspertpanel. De virksomheder og organisationer, der deltager i vores netværk, kan derfor se frem til at blive inspireret både af de visionære handlere, der er gået forrest i arbejdet med verdensmålene og de førende tænkere, der har forsket i best og next practice”, siger Karim Drif, formand for CSR Forum. Netværkene løber i første omgang over et år og består hver af fire møder – herunder et intensivt døgnmøde på Bornholm – samt et netværkstopmøde for alle netværk i regi af Mandag Morgen og Altinget. Forløbet afsluttes med en opsamlende konference, der skal dele viden og indsigter på tværs af de fire netværk.

Du kan læse mere om SDG Leadership og de fire netværk her

 

For yderligere information, kontakt venligst: Karim B, Drif, CSR Forum på karim@csrforum.dk

Skriv et svar