En status på det første år i SDG Leadership og lidt om fremtiden

Siden september 2019 har vi udviklet og drevet SDG Leadership projektet i et tæt samarbejde med Mandag Morgen/Altinget. 

Med afsæt i vores kaskade-strategi for udbredelse af viden om verdensmålene, startede projektet op med fire netværk, kurateret specifikt til Mandag Morgens/Altingets hovedsegmenter/læsere. Dvs. mellemledere og specialkonsulenter i det offentlige, i foreningerne og i de frivillige organisationer. 

Sidenhen er flere knopskydninger kommet til, og vi har udviklet på netværksdelen, så den i højere grad også rummer virksomhedslederne. En eksemplarisk case herpå er netværket for rapportering, som i dag, drives egenhændigt af CSR Forum. 

Afrapportering på de første 12 måneder 

  • Der er afholdt over 50 faglige nedslag i form af fire forskellige tematiserede netværksforløb, en uddannelse, ekspertpanel-symposier, en række åbne fyraften-events, flere laboratorier og studieture samt en SDG Leadership konference
  • Mere end 200 ressourcepersoner – fra forskellige organisationer på tværs af sektorer, inkl. mødeledere, undervisere, indlægsholdere/gæsteundervidere og medlemmer af SDG Leadership ekspertpanelet, har været engageret og involveret i SDG Leadership projektet
  • Der er produceret skriftlige opsamlinger på samtlige faglige nedslag, oprettet et SDG Leadership bibliotek online, etableret en række lukkede Linkedin grupper for netværksdelen og udgivet to brugbare og handligsanvisende værkstøjer
  • Mandag Morgen/Altinget er gået forrest på markedsføringen, de fysiske rammer, teknikken, forplejning og den løbende praktik
  • CSR Forum har varetaget tilrettelæggelsen og kvalitetssikringen af det faglige indhold på samtlige samlinger, fremdriften indimellem møderne og den løbende justering i en tæt dialog med det enkelte netværksmedlem og den enkelte kursist. Derudover har vi i CSR Forum løbende støttet den enkelte, i relation til arbejdet med verdensmålene i egen organisation

 SDG Leadership flytter hjem 

Projektet forankres fra den 1. oktober 2020, som et videncenter i CSR Forum. Et fagligt omdrejningspunkt for de mange handlekraftige, der allerede er en del af SDG Leadership familien. Og en åben havn for andre, der ønsker at arbejde strategisk med verdensmålene. 

Samtidig siger vi tak for nu til Mandag Morgens/Altinget. Det betyder at projektet en gang for alle 100 % af-kommercialiseres i tråd med foreningsånden og formålsparagrafen i CSR Forum. 

Brugerbetalingen på diverse SDG Leadership projektaktiviteter, reduceres i samme moment med op til 80 %, og går fra, at være en købt ydelse via Mandag Morgen/Altinget, til et foreningsmedlemskab i CSR Forum. Derudover åbnes der i højere grad op, og der deles i langt større omfang med omverden. 

SDG Leadership kalenderen frem til sommerferien 2021

Vi tager hul på den ny SDG Leadership sæson ved at lægge tre hovedspor ud. Et spor målrettet kommunerne, et for virksomhederne og et samlende på tværs, hvor omverden også inviteres ind.

Et grundelement i hvert spor er vores online-symposier. Det er her, hvor vi for alvor deler med omverden. I alt vil der blive udbudt fire symposier i hvert spor. Det koster ikke noget at være med. Datoerne er allerede fastlagt og de otte symposier er udbudt jf. først-til-mølle-princippet.

Den danske verdensmål-baseline er genstand for alle spor i perioden.

De første online-symposier afholdes:

  • Den 22. oktober kl. 13.30-15.30 for virksomheder. Tilmelding her 
  • Den 29. oktober kl. 13.30-16.30 for kommuner. Tilmelding her 

Skriv et svar