Purpose, Passion and Personal Sustainability

 

Torsdag d. 8 november afholdte Tania Ellis og the Social Business Club deres efterårs minikonference ”Purpose, Passion and Personal Sustainability”. Der var et stort fremmøde af folk fra både det private, det offentlige og NGO verdenen, på en morgen der stod i bæredygtighedens tegn. Konferencens tema fokuserede på hvordan vi som mennesker og individer har brug for bæredygtig balance i vores liv. Selvom diskussionen til tider kom op i de højere filosofiske luftlag var både seriøsiteten og vigtigheden ikke til at tage fejl af, hvilket især blev fremragende præsenteret af de tre indlægsholdere.

Den første, Martin Bjergegaard som er direktør for frokost.dk, har en måske lidt utraditionel tilgang til ledelse og livet generelt. Hans overordnede formål med forretning er nemlig at skabe en mere medfølende og kærlighedsbaseret verden – en virkelig interessant tilgang til hvordan et firma drives.

Derefter fortalte Marianne Kildedal, CSR chef for energiselskabet SEAS-NVE om hvordan de bruger mindfulness i hverdagen og fokuserer på mening med arbejdet. Intro- og lederkurser foregår på deres gård i Odsherred, hvor netop mindfulness er i højsædet og noget alle ansatte opfordres til at deltage i.

Det sidste indlæg blev givet af Laura Storm, som har grundlagt Regenerators, et kollektiv af bæredygtighedseksperter, der arbejder med regenerativt design, organisationer og levevis. Hendes præsentation fokuserede dog mere på, hvordan hun personligt havde arbejdet med bæredygtighed og business fra en ung alder, men blandt andet på grund af en alvorlig hovedskade måtte revurdere især hendes arbejdsliv. Budskabet fra denne præsentation var nemlig, at menneskelig og mental bæredygtighed eller indre bæredygtighed går hånd i hånd med ydre bæredygtighed.

Alt i alt var det en virkelig spændende morgen, hvor vi fik præsenteret en både alternativ, håndgribelig og filosofisk tilgang til bæredygtighed med fokus på, hvordan vores sind er en vigtig del af dagsordenen.

 

 

 

Netværksmøde: Gender Equality and Diversity sammen med IKEA, PANDORA og EY

Årets tredje tværfaglige møde i CSR Forums netværk for CSR rapportering, afholdes den 15.november i København.

Det faglige tema er udvalgt i samarbejde med Pandora A/S, som lægger hus til netværksmødet. Sammen med en tværfaglig sammensat gruppe af oplægsholdere, stilles der skarpt på Gender Equality and Diversity med CSR rapportering, som strategisk udgangspunkt for en meningsfuld dialog med virksomhedens interessenter.

Oplægsholdere på dagen er:

  • Jonas Engberg, Sustainability Manager,  IKEA
  • Tania Dethlefsen, Vicegeneralsekretær, Sex & Samfund
  • Carina Ohm, Executive Director Climate Change and Sustainability, EY
  • Trine Pondal, Corporate Sustainability Manager,   A/S

Med forbehold for ændringer.

Læs mere om netværksmødet her

Kontakt

For flere oplysninger om netværksmødet og vores fokus på CSR Rapportering, kan der rettes henvendelse til CSR Forum på mail: sekretariatet@csrforum.dk

Et aktivt netværk med store ambitioner

Under overskriften “Corporate Volunteering & Co-Creation”, er CSR Forum blevet omdrejningspunkt for en række fremtrædende aktører, der har samlet sig i et dynamisk og 100 % medlemsdrevet og partnerskabsorienteret netværk. Læs mere om tilblivelsen af netværket her  

Udover tilrettelæggelsen af en faglig møderække, har foråret og sommeren været præget af en høj grad af engagement med fokus på indgåelse af meningsfulde partnerskaber og igangsættelse af brobyggende aktiviteter og projekter. Læs mere om det næste faglige møde i netværket her  

Projekter med fokus på meningsfuld brobygning og læring i praksis

Der arbejdes forsat med udviklingen og udbredelsen af det brobyggende Skandia koncept CSR Speed Dating. Læs mere om udviklingspartnerskabet og projektet her

I regi af partnerskabet CoVoCo (Corporate Volunteering Copenhagen), har CSR Forum gået sammen med Københavns Kommune og Frivillighedscenter VSVs omkring udviklingen af et Corporate Volunteering læringsprogram målrettet virksomheder . Læs mere om partnerskabet og læringsprogrammet her

Netværkets bidrag til Folkemødet

Ved årets Folkemøde tilrettelagde en håndfuld af netværkets aktører sammen med CSR Forums sekretariat, en paneldebat med på sociale investeringer, CSR og Corporate Volunteering. Blandt virksomhederne var TDC Group og Skandia, Derudover gik IBM Danmark sammen med CSR Forums bestyrelse om, at invitere til en opsamlende dialogfrokost under samme temaer. Her deltog en lang række indsigtsfulde interessenter fra forskellige sektorer, som alle i et fagligt format bidrog til skabelsen af transparens på tværs. Læs mere om CSR Forum på Folkemøde her

Kontakt

For flere oplysninger om netværket og CSR Forum generelt, kan der rettes henvendelse til foreningens sekretariat på mail: sekretariatet@csrforum.dk

Strategic Reporting: CSR rapportering – en monitorering af udviklingen i erhvervslivet 

Siden årsskiftet har Data & Insights teamet arbejdet på endnu et CSR Forum bidrag til danske virksomheders implementering af nye krav til CSR jf. Årsregnskabsloven. Konkret vil en løbende monitorering pågå med målet om at bidrage til et oplyst grundlag. Data & Insights indstatsen løber frem til juni 2022. Læs loven her

Monitoreringen skal desuden styrke og udvikle et meningsfuldt community, som sammen skal frembringe transparens på CSR rapporterings området og på sigt skal bygge bro for meningsfulde partnerskaber på tværs af sektorer, brancher og virksomheder.

Det forventes – med afsæt i en baseline –  at få et indblik i politikker, forretningsmodeller, KPI’er, compliance-modeller, governance-strukturer og rapporteringsformater i de mere end 1000 største virksomheder, som omfattes af loven og dermed i regnskabsåret 2021 skal have kravene implementeret i forbindelse med revisorpåtegnelse. Derudover registreres branche, region, omsætning og ejerstruktur

Foreløbige indsigter, mål for 2018, fremtidig kommunikation og GDPR

Systematisk og ved flere typer af Desk Research, er Data & Insights teamet i mål med registreringen af de første 304 virksomheder.

Udvalgte indsigter fra perioden:

54 % har hverken en CSR politik eller en CSR relaterede politik / eller lignende formulering

18 % rapporterer på CSR jf. lovenkravene.

Målet for 2018 er at registrere alle virksomheder, der i de kommende regnskabsår skal rapportere på CSR eller aktivt skal kommunikere en handlingsplan for implementeringen af lovkravene lokalt.

CSR Forum vil løbende bearbejde indsigter fra monitoreringen journalistisk og temaorienteret via CSR Forums egen webside, sit nyhedsbrev og sine sociale medier samt i samarbejde med udvalgte mediepartnere.

Alle registreringer opbevares og formidles og jf. GDPR og indeholder ingen personfølsomme oplysninger. Oplysninger bliver ikke delt med 3. part uden samtykke fra den enkelte virksomhed. Der er ligeledes en sletningspolitik, som understøtter kravene hertil.

CSR Forums kontaktperson

Christoffer Smed Karlog, CSR Forum Data & Insights

Kontakt Christoffer her

CSR Forum styrker brobygningen til morgendagens ledere

CSR Forum styrker brobygningen til morgendagens ledere

Som en udvidelse af projektet under titlen “Connecting Today with Tomorrow”,  lanceret i marts 2017, i samarbejde med flere aktører på Copenhagen Business School (CBS), med fokus på at bygge bro mellem studerende og firmaer, vil CSR Forum i 2018 styrke brobygningen. Læs blogindlæg om projektet her

I forbindelse med mit eget kandidat speciale på CBS, vil vi prøve at bruge CSR Forum som brobygger mellem studerende der står over for at skulle skrive deres afsluttende projekt og firmaer/organisationer som er interesserede i et samarbejde. Da det ofte kan være svært for studerende at finde emne og samarbejdspartnere mener vi, at CSR Forum har et stort potentiale i at skabe forbindelser der kan være til fordel for alle parter.

Studerende kan opnå adgang til fornøden data så de kan skrive et interessant og brugbart speciale, alt imens organisationerne får en mulighed for at bruge studerende, deres tid og evner til at opnå nye indsigter. Indsigter som organisationerne ikke selv har mulighed for at opnå på grund af for eksempel tidskrav eller det at objektivt kunne betragte arbejdsgange, strategi eller kulturer.

Andre fordele for organisationerne ligger for eksempel i mulighederne for rekruttering af nyligt uddannede eksperter på det meget specifikke område som projektet har omhandlet. Det kan ses som en slags gratis prøveperiode der ”kun” koster i forhold til interviews af ansatte adgang til data.

For at afprøve ideen vil vi prøve at kontakte udvalgte personer med et forhold til CSR Forum med udgangspunkt i et speciale som skal udarbejdes henover det næste halve år. Vi håber at der er interesse i projektet fra alle sider, da håbet er at kunne skalere i fremtiden, så studerende i fremtiden kan blive endnu skarpere på ”den virkelige verden” og hvad den rent faktisk har brug for.

Du vil løbende blive opdateret på progressionen i hhv. brobygningen og i specialeskrivningen her på bloggen.

Skrevet af Christoffer Smed Karlog

 

Green Mobility tester i Transition Lab

Green Mobility tester i Transition Lab

En af de nye fremtrædende spillere på det danske deleøkonomi-marked, Green Mobility, har valgt at udvide og satse i større grad på deres B2B salg. I den anledning har Green Mobility allieret sig med CSR Forum omkring et Transition Lab projekt med fokus på at koble Green Mobility’s allerede grønne profil med FNs verdensmål for bæredygtig udvikling.

Målet for projektet er at vise, hvordan verdensmålene ikke bare er tom snak, men rent faktisk kan anvendes af firmaer som Green Mobility til at skabe et resultat på bundlinjen.

I projektet fokuseres der på tre FN verdensmål; Sustainable Cities and Communities, Responsible Consumption og Climate Action – de 3 fundamentale SDG byggesten i Green Mobility’s forretningsmodel.

Som et led i satsningen på B2B markedet, skal projektet konkret styrke Green Mobility’s salgsargumenter for at dele-elbiler ikke kun er fordelagtigt for privatpersoner.

Mulighederne er mange, og med afsæt i FNs verdensmål mener både CSR Forum og Green Mobility, at det er nemmere end nogensinde før at arbejde konkret og målrettet mod en bæredygtig verden.”

Hold øje med bloggen, hvor vi løbende rapporter fra vores spændende projekt med Green Mobility!

Skrevet af Christoffer Smed Karlog