Nytænkende Kommunikationsindsats

Aktører på tværs af sektorer gives mulighed for at gå sammen i et tværfagligt journalistisk kollektiv, der fagligt og politisk udforsker og formidler udvalgte emner og temaer, der ser de egentlige problemer i øjnene og med formålet om at skabe transparens i den offentlig debat. Der skal leveres en faglig modig CSR debat i Danmark med kant og solidt, fagligt indhold i øjenhøjde med læseren.

Foreningens kommunikationsindsats kommer til at centrere sig om at forstærke vidensdeling og -udvikling gennem community-opbygning og sikring af transparens i alt hvad vi kommunikere. Vi tager udgangspunkt i en eksperimenterende metodetilgang og mener at de stærkeste elementer til at sikrer denne tilgang, er at tilbyde kommunikation som er brugerdrevet, open source og interaktivt/demokratisk.

Vores facilitering af kommunikation vil således sikre, at så mange stemmer/interessenttyper som muligt er repræsenteret i foreningens faciliterede debatter – lige fra den kendte CEO til den generte iværksætter og den nysgerrige forsker (brugerdrevet). Alle der har noget på hjertet får en chance!

Vi er gavmilde! Alt hvad vi opnår af relevant og interessant viden, deles for maksimal læring på samfundsplan (open source). Vi vil kontinuerligt arbejde hårdt på at publicere denne viden i et så gavnligt/brugbart format som muligt, så vores viden og læring rammer bredt og effektivt.

Vi mener, at viden der udfordres, kvalificeres og valideres gennem skarpe, interaktive, tværfaglige debatter og åbne kommunikationskanaler producerer langt mere nuanceret, dybdegående og interessant viden. Ved at inddrage brugerne på denne måde, kan informationen målrettes bedre efter en konkret efterspørgsel/interesse.

Vi arbejder som udgangspunkt med to typer information:

  • Succesfulde cases/resultater/løsninger, som andre kan lære af, og som vi kan hjælpe med at omsætte til kopiérbare metoder/værktøjer.
  • Skildring af udfordringer/barrierer, hvor der inviteres til debat og bud på løsninger.

 

Online kommunikation

Blogging

Det hele starter med en interessant vinkel eller spørgsmål, der kan skabes en kommunikationsindsats omkring. Vi inviterer vores medlemmer til at stille et sådant   spørgsmål gennem et skarpt blogindlæg, der publiceres på vores hjemmeside og linkes til fra SoMe. Vi inviterer derefter øvrige interessenter ind fra vores medlemsbase, som vi mener kan have en kritisk mening om pågældende emne, til at kommentere på blogindlægget og dermed kickstarte en online-debat. Hvis nogen ønsker at følge op med et supplerende/uddybende blogindlæg er det kun endnu federe!

Dette format skal give mulighed for at nye/uventede/mangfoldige stemmer bliver hørt og kan udfordre de gængse stemmer. Det uredigerede, ucensurerede blog-format kombineret med det brugerinddragende element er med til at sikre transparens.

Afstemninger

Vi eksperimenterer med afstemningsformatet – primært gennem en simpel afstemningsapp “Vote” – for at kunne indsamle kvantitativ viden på kort tid. Denne viden kan både bruges til at udfordre og kvalificere vores online kommunikationsindsatser og til fysiske events. Det giver det mere passive medlem eller den almene forbruger/borger en vigtig stemme, som vi kan sikre bliver hørt og inddraget i debatten.

Fysiske Events

Hvis en kommunikationsindsats har været succesfuld i at skabe debat og opmærksomhed skal det følges op med et fysisk event. Formålet hermed er primært, at øvrige medlemmer kan få lov at møde de mest bidragende eksperter (dem der har skabt mest opmærksomhed) og i øjenhøjde at diskuterer videre med dem i en afslappet og fleksibel setting. Dette format sikre transparens i debatten og derudover en spontan og effektiv afholdelse samt hyppig og mangfoldig medlemsdeltagelse.

Den forudgående online kommunikationsindsats vil bidrage til at forberede og forbedre forudsætningerne for hver enkelt deltagers indsats og bidrag på mødedagen, ved at højne og perspektivere vidensniveauet samt ved at inspirere mest muligt.

Formatet skal også sikre netværksudvikling og community-opbygning gennem et socialt setup, der gør det rart og attraktivt at møde sine foreningskompaner.

Whitepaper

Sustainability Forum har altid fokus på læring og vidensdeling. Derfor vil vi altid tilstræbe at opsamle process, publikationer, eventuelle resultater og tilbagemeldinger fra deltagere og samarbejdspartnere –  til dokumentation og læring for foreningen internt, medlemmer og andre interessenter. Whitepapers uploades til egen dokumentation og foreningsudvikling samt til publicering på hjemmesiden.

 

 

Henriks profil:

Henrik lider af en ekstrem nysgerrighed og er derfor en del af forretningsudviklingen i DAFI. I øjeblikket er Henrik tovholder på DAFIs Shared Facility Service projekt, som arbejder målrettet på at udvikle en fælles platform for modebranchen, der vil gøre det både billigere og lettere at drive virksomhed i Danmark.

Henrik har en meget blandet baggrund, der inkluderer arbejde i Skatteforvaltningen, TDC, musikbranchen, Artrebels og har desuden erfaring som selvstændig med virksomheden Small Loud and Angry. De sidste 10 år har han arbejdet indenfor de kreative brancher i København, og har bl.a. tidligere haft medansvar for Modezonen.

Henrik har en cand. merc. int fra Copenhagen Business School. 

Skriv et svar