Derfor var CSR Forums dialogmøde vigtigt for mig som selvstændig!

Jeg synes, det er super spændende at få lov til at være med, når CSR Forum lanceres i et nyt format i år.

Og som selvstændig konsulent, så jeg frem til at møde andre selvstændige, som arbejder inden for sustainability-feltet som mig selv til Dialogmødet den 30. marts. Det gjorde jeg, fordi jeg ser netværket i CSR Forums som en kilde til kompetencer, og som jeg nu får mulighed for at blive en del af og tappe ind i.

Jeg byder en gang imellem på opgaver for offentlige enheder. Men mange gange er opgaverne for store til, at jeg kan løse dem alene, så derfor er det som regel de små opgaver, som finder vej til mig. Hvis jeg har muligheden for at kunne sammensætte et team af andre selvstændige konsulenter udover mig selv, ville jeg også kunne byde på de lidt større opgaver – som ofte er mere spændende. For at kunne gøre det, har jeg brug for at vide, hvem der findes af selvstændige konsulenter, og hvad deres kompetencer er – så ved jeg hvem der komplementerer mig, og hvem kan hjælpe mig med de samme opgavetyper, som jeg kan løse. Jeg kender selvfølgelig allerede nogle selvstændige konsulenter – men jo flere jo bedre.

CSR Forums dialogmøde i dag gav mig muligheden for at mødes og blive bedre kendt med andre selvstændige – både på det personlige plan men også i forhold til at få en bedre forståelse for, hvad vi hver især arbejder med. Jeg glæder mig til det næste dialogmøde og til at udvide mit netværk med andre, som laver det samme som mig, andre som arbejder med sustainability på områder som kan komplementere mig, og også andre som arbejder inden for området på en helt anden måde, end jeg selv gør.

Læs meget mere om dialogmødet her

 

Tanjas profil:

Jeg er freelance konsulent og ejer af Novitas Innovation. Jeg arbejder på projekter relateret til bæredygtig innovation og innovationspolitik for offentlige organisationer i Danmark, Norden og EU. Derudover laver jeg også case studies som dokumenterer effekten af grøn innovation for bl.a. UNDP og UNEP. Nu er jeg i gang med et nyt initiativ med en samarbejdspartner, hvor vi hjælper små og mellemstore virksomheder med at skabe et overblik over deres arbejde med bæredygtighed og hvordan det kan kommunikeres både internt og eksternt. Vi kalder det for True Stories – Faktabaseret Kommunikation.

Skriv et svar