Circular Economy as a strategic approach in DFDS

Raphael Wolf Haulage, Compliance Project Owner i DFDS Logistics A/S, delte med medlemmer af CSR Forum, DFDS’ arbejde med cirkularitet i logistikbranchen på et CSR Forum webinar d. 8. juni 2022.

Det er ikke nogen hemmelighed, at logistikbranchen i høj grad er domineret af ”gamle ressourcer” og Raphael gav os et spændende indblik i, hvordan de adresserer dette hos DFDS. Foruden ressourceudfordringen er branchen domineret af stor geografisk og kulturel spredning, lave marginer, kompleks regulering og ikke mindst stigende bæredygtighedskrav fra kunderne. Især ønsket om værdikædetransparens opleves som et vigtigt krav fra logistikbranchens kunder.

Generelt er der enighed om, at logistik spiller en stor rolle for den samlede cirkularitet af produkter, hvilket også blev fremhævet fra deltagergruppen.

Raphael gav os god indsigt i hvorledes DFDS møder disse udfordringer, med udgangspunkt i virksomhedens purpose We move for all to grow. Fokus på dagens møde, var to nøglepunkter i deres strategi; hvordan man sikrer bæredygtighed sammen med medarbejdere og kunder, samt hvordan man i DFDS samarbejder med forretningspartnere for at sikre den nødvendige cirkulære udvikling.

Arbejdet med cirkularitet hos DFDS ligger på tre fundamenter;

  1. Risikovurdering iht. interessenters forventninger og virksomhedens forretningsmodel.
  2. Auditering internt og hos leverandører og andre samarbejdspartnere. DFDS oplever størst værdi af fysiske møder, da der på den måde sikres den bedste dialog og det bedste resultat.
  3. Vedvarende revidering af indsatsområderne for at sikre, at DFDS holder øje på bolden, og adresserer de mest væsentlige forhold. Raphael fremhævede, at den kontinuerlige revidering er essentielt for at fremtidssikre DFDS konkurrencedygtighed.

Webinaret blev afsluttet med en god dialog med medlemmerne, om både vigtigheden af logistikbranchens andel af produkternes fulde cirkularitet, og udfordringerne ved at sikre den ønskede ansvarlighed og transparens af leverandørkæderne.

Vi står tilbage med et solidt billede af udfordringerne med at udvikle bæredygtige forretningsmodeller i logistikbranchen. Men også med den viden, at der bliver arbejdet grundigt og seriøst med problematikkerne både hos DFDS, men også i branchen som helhed. Især det store fokus på samarbejde igennem værdikæden, giver forhåbninger om udvikling og fremskridt.

Af CSR Forum medlem og ressourceperson Carina Lysgaard Hedemark

Kalender for efteråret 2022

Der arbejdes i skrivende stund på at fastlægge efterårets online sessions. Hold dig orienteret her på websiden og tilmeld dig vore nyhedsbrev ved at sende en mail til csrforum@csrforum.dk

Skriv et svar