Konsulenterne & CSR Forum

Konsulenterne & CSR Forum

CSR Forum har siden 2016 screenet den voksende “underskov” af konsulenter og mindre konsulenthuse i Danmark på CSR og Sustainability feltet. Læs om en af CSR Forums forskningsorienterede kortlægnings- og screeningsmetoder her

I løbet af 2017 etablerede CSR Forum en forsøgsordning og organiserede udvalgte konsulenter og mindre konsulenthuse på tværs af hele landet omkring FN’s verdensmål nummer 17 (Partnerskaber for handling).

I 2018 vil CSR Forum sammen med 15 dygtige konsulenter og mindre konsulenthuse tilbyde en række efterprøvede ydelser med fokus på at flytte virksomheder hurtigt og omkostningslet. SDG rådgivning, CSR Speed Dating og en række praksisorienterede kurser, er nogle af de ydelser, som CSR Forum sammen med sit fagligt kvalificeret netværk af konsulenter tilbyder virksomheder over hele landet. 

Behov for et større netværk af konsulenter på CSR og Sustainability feltet

Som et led i udviklingen af CSR Forums rådgivende netværk inviterede CSR Forum i marts 2017 udvalgte konsulenter og mindre konsulenthuse til en håndfuld dialogmøder. I foråret 2018 gentages succesen med afsæt i de gode erfaringer. Målet med den ny omgang dialogmøder er at udvide antallet af konsulenter i CSR Forums rådgivende netværk. Læs mere om dialogmøderne i 2017 her

Der inviteres direkte til dialogmøderne.

Skrevet af Bibi Kristiansen

CSR Forum skiller skidt fra kanel

CSR Forum skiller skidt fra kanel

I takt med at interessen for CSR og bæredygtighed for alvor er vundet frem på de danske direktionsgange er udbuddet af diverse faglige tilbud eksploderet voldsomt.

CSR Forum satte sig i foråret 2016 for at igangsætte en kvalitetskontrol af det spraglede udbud af faglige tilbud på CSR og bæredygtighed feltet. Et landsdækkende team af CSR Forum medlemmer har over en periode på 18 måneder, deltaget ved mere end 50 kurser, konferencer, gå-hjem-møder, summer schools og andre faglige tilbud for at kigge nærmere på kvaliteten af de mange tilbud.

I vinteren 2016/2017 foretog CSR Forum en online spørgeskemaundersøgelse blandt 500 CSR/Sustainability Professionals i foreningens netværk, som sammen med en lang række udforskende interviews med forskellige typer af udbydere på tværs af private aktører, brancheorganisationer, offentlige myndigheder etc., understøtter indsigterne. CSR Forums kvalitetskontrol har blandt andet kigget på parametre som det faglige indhold, læringsformater og value for money. Online har medlemmer og følgere siden foråret 2017 kunne læse et udpluk af den indsamlede kvalitative data i form af indlæg her på bloggen. Læs 10 udvalgte blogindlæg herunder:

  1. Tania Ellis Minikonference om Sustainable Customer Engagement
  2. CSR-rapportering med Erhvervsstyrelsens årlige konference og prisuddeling
  3. Odense Kommunes temauge og konference om CSR og Social Innovation
  4. Børsens heldagskonference om Impact Investments
  5. International konference om CSR og kommunikation med Århus Universitet i Wien
  6. Et fagligt morgenmøde i UN-byen
  7. UNLEASH bringer bæredygthed på dagsordenen i Aarhus
  8. KL’s konference om cirkulære indkøb i kommunerne
  9. FSR’s fagligt sammenhængende gå-hjem-møder
  10. International 3-dages konference Københavns Universitet om CSR og procurement.

Mere transparens og meningsfuldhed i 2018

CSR Forums kvalitetskontrol fortsætter ind i 2018 med et robust grundlag for at skabe endnu mere transparens. Hver anden måned – startende fra slutningen af næste måned – publicerer CSR Forums redaktion en guide til foreningens medlemmer og følgere, der kan tages under armen i søgen på meningsfuldhed og værdifuldhed i den stadig tættere jungle af tilbud med svingende kvalitet.

 

Skrevet af Bibi Kristiansen