Kustode med ansvar for etikken
Claus Teilmann Petersen er Vice President for Group Ethics hos PANDORA. Det har han været siden begyndelsen af 2011, som den første ansatte i CSR.
Hvad består dine arbejdsopgaver i?
Jeg plejer at kalde mig selv kustode, fordi en stor del af mit arbejde handler om, at holde fast i de værdier og den kultur, som PANDORAs grundlæggere byggede virksomheden op omkring, da de etablerede den for 28 år siden. I 2008 blev virksomheden overtaget af en kapitalfond, men det er stadig familiens værdier, der gennemsyrer virksomheden. Og det skal det blive ved med at være. Derfor kan jeg godt finde på, at betegne mig selv som kustode. Men ellers består mit arbejde i at sikre, at de etiske aspekter, der berører vores kerneværdier, bliver omdannet til retningslinjer. Så det handler i høj grad om at varetage de klassiske CSR dyder.
Hvordan arbejder PANDORA med social ansvarlighed, og hvordan og i hvilket omfang er etik en del af medarbejdernes hverdag?
Den største del af virksomhedens medarbejdere er i Thailand, hvor smykkerne bliver produceret. Derfor har vi naturligt et stort fokus på Thailand og medarbejderne der. Helt konkret arbejder vi med fire forskellige områder inden for social ansvarlighed i relation til medarbejderne. Det første område er ”Health and safety”, der har fokus på sikkerhed på fabrikken. Vi har et meget lavt antal arbejdsulykker, og det er vigtigt for os, at have en sikker arbejdsplads. Det andet område er løn, hvor medarbejderne, udover en god løn, har både sygeforsikring og pension. Det tredje område er ”Benefits”, som handler om at give vores medarbejdere et lettere liv. Det er for eksempel adgang til kantine, sundhedshjælp, kurser i finansielle færdigheder og forskellige kulturelle tilbud. Det sidste område er teknisk- og personligudvikling. Vi ønsker at vores medarbejdere både har mulighed for at dygtiggøre sig inden for smykkeindustrien men også at øge deres selvtillid, så medarbejderne bliver rustet til at rejse problemstillinger og komme med gode ideer.
Er der et område, I har særligt fokus på for tiden?
Vi har et særligt fokus på miljødelen. Den del blev der først for alvor sat fokus på i 2011, så det arbejder vi fortsat med. Et helt konkret eksempel i forhold til miljøet er den måde, vi håndterer vores affald på. I 2012 lavede vi en undersøgelse der viste, at vi genbrugte 8 % af al affald fra fabrikken. Det pegede på plads til forbedring, så vi satte et særligt fokus på den del, blandt andet ved at inddrage medarbejderne og udskrive konkurrencer. Den øgende indsats har ført til, at 86 % af affaldet i dag bliver genanvendt.
Hvad er de største udfordringer i forhold til at arbejde med CSR?
Hvis vi holder fast i at kigge på fabrikkerne i Thailand, så er det at have så stor en del af medarbejderne i en hel anden kultur, hvor man er langt mere autoritetstro, end vi er vant til i Danmark. Derfor arbejder vi som nævnt også med, at klæde medarbejderne på til i højere grad at byde ind med gode ideer og i det hele taget sige deres mening. Derfor træner vi også vores ledere i at blive gode til at lytte, så der bliver skabt mulighed for, at medarbejderne kan byde ind.
En anden udfordring er leverandørkæden, hvor det kan være vanskeligt at have kontrol over alle led. Vi er dog ved at have en størrelse nu, hvor vi kan påvirke leverandørerne i den retning, vi ønsker.
Hvis du skal pege på en anden virksomhed, der gør det godt inden for CSR, hvem skulle det så være?
Jeg kigger ofte til andre industrier end vores egen for at hente inspiration. Her vil jeg fremhæve IKEA og deres indsats imod human trafficking. De har de en størrelse, hvor de har stor impact. Og så er de seje og sjove at følge.
Her til slut: Er der et område, du gerne vil fremhæve, hvor I gør det særlig godt?
Vi har en meget lav medarbejderomsætning på under 5 %. Det er fem gange mindre end i den øvrige thailandske smykkeindustri. Det er vi glade for og stolte af. Vi har et helt særligt system, hvor al rekruttering af medarbejdere til produktionen i Thailand udelukkende foregår igennem medarbejdernes netværk, hvor vi inviterer til ” ”hyringsrunder”. Ved den seneste hyringsrunde mødte der 12.500 personer op. Det er da imponerende.
Se en film om den seneste hyringsrunde i Thailand her: https://www.youtube.com/watch?v=kC4qjRHExoo
Kort om Pandora
I 1982 etablerede den danske guldsmed Per Enevoldsen og hans kone Winnie den juvelerbutik i København, der senere skulle blive til PANDORA. I 1989 begyndte virksomheden at producere sine egne smykker i Thailand. Virksomheden beskæftiger i dag ca. 21.000 medarbejdere på verdensplan.
Virksomhedens produktionsfaciliteter er certificeret i overensstemmelse med ISO 14001 (miljø), OHSAS 18001 (sundhed og sikkerhed), ISO 50001 (energi) og ISO 9001 (kvalitet) standarderne. Vigtigst er dog, at alle PANDORAs globale aktiviteter er certificeret af Responsible Jewellery Council (RJC). Som medlem af RJC er PANDORA sammen med andre smykkebrands, organisationer og civilsamfund aktivt engagerede i at skabe en mere bæredygtig smykkeindustri fra minedrift til detailhandel.
Skrevet af Johanne Birn.
Johannes profil:
Jeg ejer og driver konsulentvirksomheden Johanne Birn, der designer og leder processer og projekter.
Min tilgang til ledelse af processer og projekter er baseret på kreativitet og hands-on med fællesskabet som udgangspunkt for handlinger og løsninger. Altid med fokus på metoder og modeller, der virker i praksis og fører til konkrete og holdbare resultater.
Jeg interesserer mig for, hvad der skal til for at noget kan lykkes lige her i den konkrete case med de tilstedeværende ressourcer og kompetencer. Mit perspektiv er holistisk og cirkulært og min erfaring er, at det er i fællesskabet forandringer opstår.
Jeg har praktisk erfaring med at designe og styre kreative processer efter model fra kunstnerisk metodeudvikling. Den kreative tilgang, oplever jeg, er vejen frem til at skabe fremtidens virksomheder og fremtidens vækst. Kreativitet handler om at tænke og skabe, dvs. gøre noget. I fællesskaberne skabes de varige forandringer.
Det handler ikke om at forstå at sige det, men om at forstå at gøre det.
De seneste 10 år har jeg primært arbejdet med projekter relateret til fødevarer og gastronomi med bæredygtighed som omdrejningspunkt. Blandt andet udvikling af konkrete værktøjer og metoder til at reducere madspild i storkøkkener og hos frugt- og grøntproducenter.