3 dialogmøder om god praksis inden for rapportering på CSR-området

Dato/klokkeslæt
31.08.2017 | 14:00 - 17:00

Lokation
Revisorernes Hus, Kronprinsessegade 8, 1306 København K


FSR – danske revisorers CSR-udvalg inviterer CFO’er, CSR-, regnskabs- og rapporteringsansvarlige, samt revisorer til tre dialogmøder i efteråret 2017 med fokus på god praksis inden for rapportering på CSR-området. Vi sætter på forskellig vis fokus på god praksis af danske virksomheders efterlevelse af lovkrav om CSR-redegørelser, samt virksomheders muligheder for at understøtte fortællingen om deres social-økonomiske værdiskabelse.

Det første møde i rækken er torsdag den 31. august. Her er temaet Menneskerettigheder og moderne slaveri. De 2 andre møder i rækken går under temaerne Kan vi sætte tal på virksomheders sociale impact?(Tirsdag den 3. oktober, 2017, fra kl. 14.00 – 17.00) og Samfundsansvar  og den kønsmæssige sammensætning af ledelsen (Torsdag den 23. november, 2017, fra kl. 14.00 – 17.00).

På møderne vil vi gennem oplæg og dialog bidrage til at fremme implementeringen af lovkrav, understøtte nye tilgange og sprede god praksis blandt større og mindre virk- somheder, der arbejder med forskellige aspekter af CSR-agendaen.

De tre møder faciliteres af medlemmer af FSR – danske revisorers CSR-udvalg.

Alle tre møder holdes i Revisorernes Hus, Kronprinsessegade 8, København og er gratis at deltage i. Nærmere detaljer vedr. agenda mv. følger forud for hvert af møderne.

Tilmeld dig ved at skrive til sekretær Mette Conradsen: mcr@fsr.dk. Du er velkommen til at tilmelde dig alle tre møder på en gang. Frist for tilmelding er hhv.:

  • Møde 1: 24. august, 2017
  • Møde 2: 26. september, 2017
  • Møde 3: 16. november, 2017

Vel mødt!

(Formidlet af FSR sekretær Mette Conradsen)